Fast kontaktperson for børn, unge og familier

SK Reflekt tilbyder konsulentbistand i form af støtte / kontaktpersons foranstaltninger. Vores konsulenter besidder en høj faglighed og har et bredt erfaringsgrundlag i relationpædagogisk praksis, blandt andet fra behandlingsmæssig regi såvel som familiepleje, og netværksarbejde i arbejdsmarkeds øjemed.

SK Reflekt tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder for udvikling, og støtter den unge i at etablere et bæredygtigt netværk i forbindelse med skole, uddannelses og fritidsliv.

Tillid er et nøgleord i relationsarbejdet den unge og konsulenten imellem, det er af en afgørende faktor for at tilstræbe udvikling. For at etablere en tillidsfuld og troværdig relation, skal der skabes kontakt. Kontaktetableringsfasen strækker sig typisk over 3 – 6 måneder.

På sigt oplever den unge konsulenten som værende en troværdig voksenfigur, der formår at udvise gensidig respekt og handlekraft i forhold til dennes totale livssituation. Konsulenten kan stille krav til og korrigere, eller om nødvendigt stoppe den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd. Der tages som hovedregel udgangspunkt i den unges egne opfattelser af den aktuelle situation.

Kontakten med den unge planlægges som udgangspunkt fast, men er fleksibel i tilfælde af koordinering med skole og arbejdsliv for den unge, derfor laves aftalerne med et gennemsnitligt timeantal pr. uge. Dette giver også den unge mulighed for, ved akut behov, at kunne kontakte konsulenten hele døgnet telefonisk.

 

 
SK Reflekt tilbyder ydelser i henhold til LSS § 50, 52 & 54.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om social service

SK Reflekt
Parkvænget 10
4200 Slagelse
Tlf/Fax: 58 56 30 90

info@skreflekt.dk